Teknisk FAQ
Denne side indeholder information om det tekniske aspekt ved vandsenge. Du også er meget velkommen til at kontakte os på info@akva.com.
Kan jeg ændre dæmpningen af min vandmadras?
Kan jeg ændre vandmadrassens hårdhed?
Hvilke størrelser fås vandsenge i?
Kan jeg få en vandseng til min eksisterende sengeramme?
Hvordan monteres en vandseng?
Hvor meget vand skal der fyldes på?
Hvor lang tid går der efter påfyldning, inden der kan soves
Hvilken slags vand bruges i vandseng?
Hvilken temperatur skal vandet have ved påfyldning?
Hvor tit skal vandet skiftes?
Hvordan virker varmelegemer, og er de sikre i brug?
Skal varmelegemet slås fra om sommeren?
Hvad sker der ved strømsvigt?
Kommer der elektrosmog fra varmelegemet?
Opnår jeg en strømbesparelse ved at slukke for varmelegemet, mens vi er på ferie?
Hvordan reparerer man en punktering?
Er det let at punktere en vandseng?
”Bølger” alle madrasser lige meget?
Hvor meget vejer en vandseng?
Hvad er Long Life?
Vil vandmadrassen synke sammen på sigt?
Hvor længe holder en vandseng?
Er der plads til opbevaring under en vandseng?
Er det let at flytte en vandseng?
Hvilke typer vandsenge findes der?
Der er grundlæggende to forskellige typer: hardside og softside.
Hardsidevandsengen er den klassiske variant. Madrassen har lige sider og skal støttes af en hård sengeramme.
Softsidemadrasserne har skrå sider og er foret med en skumkant med hårdhed efter eget valg. Dette reducerer bl.a. varmetabet, gør det mere behageligt at sidde på sengekanten samt lettere at rede sengen.
I modsætning til en hard-sidemadras kan en soft-madras stå alene uden sengeramme og ligner da næsten en boxmadras.
Kan jeg ændre dæmpningen af min vandmadras?
Nej. Dæmpningen fastlægges på købstidspunktet, hvorfor det er en god ide at prøve flere forskellige udstillingssenge i butikken. I de mest populære senge er bevægeligheden reduceret mellem 75 og 95%.
Det skal dog bemærkes, at der ved hyppige tømninger og flytninger, er risiko for, at madrassen mister en smule af dæmpningseffekten.
Kan jeg ændre vandmadrassens hårdhed?
Nej. Vandmadrassens dæmpning kan ikke ændres, den lægges fast ved bestilling. Mange tror, at man ved hjælp af vandmængden kan regulere hårdhedsgraden.Det er dog kun delvist sandt, for der vil altid være en optimal vandmængde til enhver person, så kroppen ligger fysiologisk rigtigt. Ved denne optimale vandmængde har vandmadrassen sin mærkbare, men ikke indstillelige dæmpning. Ved for lidt vand føles madrassen blødere, men man vil komme til at "hænge" på madrassen. Ved for meget vand er det omvendt. Madrassen vil føles hårdere, men man ligger som på en bakke. Ved forkert vandmængde belastes ryggen, og man kommer i en forkert stilling.
Hvilke størrelser fås vandsenge i?
Vandsenge fås i en lang række standardstørrelser fra 90 x 200 cm til 200 x 240 cm. Ligesom der også kan bestilles forskellige specialstørrelser samt baby- og juniorsenge.
Til toppenKan jeg få en vandseng til min eksisterende sengeramme?
Ja, der kan vælges en hardsidemadras, som skal være omgivet af en sengeramme på mindst 22 cm.
Ønskes en softsidemadras foret med skumkanter, kan man vælge modellen Inside, der fås i flere forskellige størrelser.
På den måde kan vandsengens komfort kombineres med en sengeramme, der passer til omgivelserne.
Hvordan monteres en vandseng?
De fleste vandsenge monteres første gang af producenten eller forhandlerens montør. Det tager en time eller to. Ofte er det alt afhængig af husstandens vandtryk påfyldningen af vand, der varer længst.
Hvis leverandøren monterer sengen, vil han ofte bruge en pumpe og tage tempereret vand fra badekarret. Står du selv for montagen, er det lettest at bruge en vandslange og i øvrigt sørge for at følge manualen.
Hvor meget vand skal der fyldes på?
Vandmængden er individuel alt efter personens og sengens størrelse, men tommelfingerreglen er, lidt er godt. Generelt er der kun for lidt vand i sengen, hvis man ligefrem rører bunden.
Start med at fylde vand på, så vandmadrassen er ca. 3 cm fra skumkanten. Når man ligger i sengen, skal man være på niveau med kanten. Det er vigtigt at huske på, at man skal ligge nede i en vandseng, og ikke oven på. Desuden vil benene, der som kropsdel vejer mindst, ofte ligge højere end resten af kroppen, hvilket kun øger liggekomforten og hjælper blodet på vej mod hjertet.
Hvis to personer sover på en stor enkeltmadras, en såkaldt single, skal vandmængden tilpasses, så den letteste person ligger komfortabelt. Den tungere person vil ligge bekvemt, selvom vandmængden reduceres, så den lette person ligger i sengen og ikke oven på.
Hvor lang tid går der efter påfyldning, inden der kan soves
Det afhængig af vandets temperatur ved påfyldning kan der gå op til to dage. Man risikerer let en forkølelse, hvis sengen er for kold.
Til toppenHvor tit skal vandet skiftes?
Kun når sengen flyttes. Vandet i sengen stabiliseres med et plejemiddel, Long Life, der forhindrer bakterievækst. Tilsættes Long Life en gang årligt, vil du kunne have glæde af din vandmadras i mange år.
Til toppenHvordan virker varmelegemer, og er de sikre i brug?
Varmesystemet består af en varmemåtte med lavt strømforbrug, der er placeret på bundpladen under madrassen og sikkerhedsdugen. Når madrassen har den ønskede temperatur, kan varmesystemet indstilles til 12-timers drift. Opvarmningen foregår så på tidspunkter, hvor sengen ikke anvendes.
Varmelegemet er fuldstændig sikkert i brug. Det er indkapslet af en vandtæt vinyl og har en børnesikret strømforsyning og temperaturregulator.
Skal varmelegemet slås fra om sommeren?
Nej. Selv på varme sommerdage, vil den gennemsnitlige temperatur i soveværelset være under den normale hudtemperatur, så lad varmelegemet være tændt – også om sommeren. Den eneste forskel er, at det vil være mindre tændt om sommeren.
Til toppenHvad sker der ved strømsvigt?
Uden strøm vil vandsengen afkøles ganske langsomt. Da sengen dog som regel er godt isoleret af sengetøj osv., vil der gå et stykke tid, før man opdager forskellen. Idet strømsvigt sjældent varer mere end et par timer, er sandsynligheden for problemer i den forbindelse ringe.
Der skal bemærkes, at Akvas varmelegemer efter strømafbrydelser starter i normal 24 timers drift. Ønskes det, at varmelegemet skal være slukket, når senges bruges, skal det indstilles til 12 timers drift.
Kommer der elektrosmog fra varmelegemet?
Vandet i vandmadrassen virker isolerende mod enhver form for forstyrrelse, der kunne opstå under sengen. Selv når varmelegemet opvarmer, er den elektromagnetiske stråling meget lav. En stikdåse, clock radio eller natlampe, der befinder sig en meter fra sengen har et ca. 300 gange stærkere elektromagnetisk felt end varmelegemet. Hvis varmelegemets 12-timers drift aktiveres, er det kun tændt, når sengen ikke bruges.Opnår jeg en strømbesparelse ved at slukke for varmelegemet, mens vi er på ferie?
Nej. En jævn varme er vigtig for vandsengens materiale og afledning af evt. fugt. Da varmelegemet efter at være slukket i længere tid vil være i konstant drift for atter at opnå den ønskede temperatur, er der ingen nævneværdig strømbesparelse at opnå.
Til toppenHvordan reparerer man en punktering?
Det letteste er at bruge et sæt lappegrej, som fås hos den nærmeste forhandler. Det tager kun få minutter, og derefter er madrassen så god som ny. I det fleste tilfælde kan mindre reparationer foretages uden at tømme madrassen.
Til toppenEr det let at punktere en vandseng?
Kun meget skarpe genstande kan punktere en vandseng, men det er ikke så ligetil. Vinylen er dobbelt lamineret, og er stadig tæt, hvis der skulle komme hul i det yderste lag. Det er derfor meget usandsynligt, at man uden videre kommer til at punktere madrassen.
Til toppen”Bølger” alle madrasser lige meget?
Nej. Madrassernes dæmpningsgrad kan varieres med et antal af fiberlag, der flyder inde i madrassen. Vandsenge fås således fra fuldt bevægelige senge, der først falder til ro efter 25 sekunder, til helt dæmpede madrasser, der kun absorberer langsomt. 2-delte madrasser ved dobbeltsenge muliggør individuel dæmpningsgrad og temperatur i hver side.
Til toppenHvor meget vejer en vandseng?
Det afhænger af sengens størrelse og type, men vægten varierer fra 90 til 800 kg. Softside madrasserne er de letteste, hardside de tungeste. En normal softside dobbeltseng vil ca. veje det samme som fem til seks voksne personer.Til toppen
Hvad er Long Life?
Long Life er et middel, der angriber og dræber evt. bakterier eller mikrober inde i madrassen. Vi anbefaler, at der tilføjes en flaske Long Life i hver madras en gang årligt.Vil vandmadrassen synke sammen på sigt?
Nej. Vandmadrassen har en meget taknemmelig overflade, selv hvis man hopper på den. Du kan bruge madrassen, som du vil, og i modsætning til traditionelle madrasser vil den ikke synke sammen eller miste sin facon. Selv efter ti år vil en vandmadras yde den samme støtte og komfort som den første nat.
Til toppenHvor længe holder en vandseng?
Nogle af de første vandsenge bruges stadig i dag. Generelt skal man regne med en levetid på mellem 10 og 20 år. Dog vil der være visse sliddele som f.eks. topmadrassen eller selve vinylmadrassen, der vil holde mellem 5 og 10 år.
Til toppenEr der plads til opbevaring under en vandseng?
Ja. I en normal sokkel på 25 cm kan der indbygges fire skuffer, og i en sokkel på 37,5 cm otte skuffer. Desuden kan der laves en opbevaringssokkel med aftagelige fronter.
Til toppenEr det let at flytte en vandseng?
Ja. Når sengen først er tømt for vand, er den faktisk ofte lettere at flytte end traditionelle senge. Selv lange senge kan bæres ind i rum med begrænset passage osv. En flytning kræver dog ekstra tid til tømning og påfyldning af vand.
Madrassen tømmes ved hjælp af pumpe, som kan lånes hos en Akva-forhandler. Al udvendig fugt aftørres. Madrassen rulles forsigtigt sammen fra hovedenden samtidig med, at der holdes godt fast i fiberlagene. For at forhindre at fiberlagene samles i bunden, er det vigtigt, at madrassen er helt tømt for vand.
Hvis man ikke ønsker at flytte sengen selv, tilbyder forhandlerne ofte flyttehjælp. Kontakt evt. Akva Waterbeds for en manual.