Dit helbred kræver en god søvn

Stadig flere livsstilssygdomme sættes i forbindelse med dårlig søvn. Alt fra overvægt til Alzheimers bliver forværret af for lidt eller for dårlig søvn. Derfor er det vigtigt at have en god seng – for jo bedre du sover, jo bedre er dit helbred.

 

En god nattesøvn gør dig frisk og rask – men dårlig søvn kan betyde det modsatte, forklarer en af Danmarks førende eksperter i sundhedspsykologi, professor ved Aarhus Universitet Bobby Zachariae.

- En af søvnens funktioner er at rense ud i de affaldsstoffer, der hober sig op i hjernen i løbet af dagen. For meget søvn, for lidt søvn og forstyrret søvn kan på langt sigt forstyrre hjernens funktion, siger Bobby Zachariae.

Når hjernen igennem længere tid ikke får sin hvile, kan den ikke støtte resten af kroppen i det omfang, det egentlig er meningen. Der bliver ubalance i immunsystemet, mens hormonsystem, stofskifte og hjertekar-system påvirkes.

Moderne forskning peger direkte på, at en række kroniske sygdomme kan udløses eller styrkes af de ubalancer, der er en følge af dårlig søvn – både psykisk funderede sygdomme som stress eller depression og fysiske lidelser som Alzheimers eller overvægt, der kan føre til eksempelvis diabetes eller hjerte-kar-problemer.

 

Sov dig sund

- Der er forskning, der peger på, at personer med søvnforstyrrelser ændrer deres spisevaner og har øget risiko for at blive overvægtige, ligesom overvægt kan påvirke søvnkvaliteten. Det er stressende at have søvnproblemer, og bekymringer over søvnen er med til at vedligeholde søvnproblemet, forklarer Bobby Zachariae.

Uanset om du er rask eller har skavanker i dag, skal du altså sørge for at få din nattesøvn. Du kan forbedre dine chancer for god og dyb søvn ved at sørge for, at dit soveværelse er helt mørkt og støjfrit, ved at have faste søvnrutiner og undgå koffeinholdige drikke et par timer før sengetid.

Vigtigst er dog sengen. Som underlag for natten skal den sikre betingelserne for en kortere indslumringstid, samt en dybere og mere uforstyrret søvn. Det giver derfor mening at investere i en kvalitetsmadras og her er særligt vandsengen et godt bud.

 

Sov bedre på vand

Hvis du ønsker at gøre op med dårlig søvnkvalitet, kan sengen være det optimale sted at starte. Den tyske fysioterapeut og ejer af den anerkendte terapiklinik WaveBalance, Manuela Sonntag, fortæller, at vandsengen giver både kroppen og søvnen de bedste betingelser.

- Kroppen restituerer bedst, når man er dybt afslappet, og en vandseng lader hver enkel muskel og celle i din krop være afslappet. Der er ingen trykpunkter, og kroppen har derfor den perfekte blodcirkulation, fortæller Manuela Sonntag.

- En vandseng er den bedste wellness, man kan have i sit hjem. Den giver den sovende både en wellness- og terapibehandling. Den får kroppen til at hele, hvis man har muskelsmerter. Hvis man ikke døjer med smerter, giver vandsengen en forebyggende effekt, og holder kroppen energirig og sund, siger terapeuten.

 

Det forstyrrer søvnen

- blåt lys i soveværelset (fra tv, tablet eller anden skærm)

- du har indtaget koffeinholdige drikke to timer før sengetid

 

Det fremmer den gode søvn

- soveværelset er mørkt, køligt og uden støj

- en madras som aflaster din krop – gerne en vandseng

 

 

Husk at

  • En vandseng retter sig efter DIN krop – ikke omvendt
  • Moderne vandsenge er miljørigtige, ftalatfri og allergivenlige
  • Tempereret vand sørger for komfort – både når det er koldt og varmt udenfor
  • Din søvn bliver dybere og længere i en vandseng – til gavn for både krop og sind

 

For mere info om vandsenge, kontakt:

Henrik Breiner Nielsen

Akva Waterbeds A/S

Boeletvej 25

DK-8680 Ry

Tlf. (dir) +45 87882250