FAQ
Fordommene om vandsenge har været mange, men den nye generation af vandsenge fra Akva er milevidt fra fortidens discountprodukter. Svarene til spørgsmålene her på siden forklarer hvorfor.
Har jeg ikke brug for en fast seng?
Er der helbredsmæssige fordele ved en vandseng?
Er der ulemper ved en vandseng?
Er vandsenge gode for ryggen?
Bliver man søsyg i en vandseng?
Vil vandmadrassen synke sammen på sigt?
Vækker jeg min partner ved at gå senere i seng?
Jeg vejer mere end min partner. Vil det være et problem?
Er det let at komme ind og ud af en vandseng?
Er det komfortabelt at sidde op i en vandseng?
Støjer vandsenge?
Kommer jeg til at svede på en vinylmadras?
Vil min hund eller kat kunne ødelægge madrassen?
Kan en cigaret beskadige min vandseng?
Sprænger vandsenge?
Sker der noget ved, at børn hopper i sengen?
Løber der vand ud?
Risikerer man, at vandsengen falder gennem gulvet?
Indeholder vandsengens vinyl sundhedsskadelige stoffer?
Hvem opfandt vandsengen?
Hvor meget koster det at have vandseng?
Hvad er indkluderet i vandsengens pris?
Får jeg brug for et elektrisk varmetæppe?
Kan man prøve at sove i en vandseng?
Er vandsenge omfattet af min indboforsikring?
Hvilken garanti ydes på vandsenge?
Kan jeg gøre madrassen ren?
Hvilken slags sengetøj passer til en vandseng?
Hvad er fordelene ved en vandseng?
De overordnede fordele ved en vandseng er en god støtte for kroppen, bedre komfort gennem et minimum af tryk, en hygiejnisk overflade, indstillelig temperatur og en utrolig holdbarhed, hvad angår facon. Alle kvaliteter, der er uhyre vigtige for et godt sovemiljø.
Til toppenHar jeg ikke brug for en fast seng?
Den værste seng at sove i er en blød madras uden facon, der kun yder lidt eller slet ingen støtte. Tidligere var en fast seng det eneste alternativ hertil. Dog øger fastheden også trykket på de få steder, hvor der er hård kontakt mellem kroppen og madrassen som f.eks. skulder og hofte. Sådanne tryksteder nedsætter i mange tilfælde blodcirkulationen og medfører endnu mere venden og drejen i sengen. En vandseng derimod er mere trykaflastende, da den tilpasser sig kroppen og således støtter i enhver stilling.
Til toppenEr der helbredsmæssige fordele ved en vandseng?
Der er mange. Faktisk opdagede og arbejdede man med vandmadrassers helbredsmæssige fordele længe før, den moderne vandseng blev sat i produktion. Man opdagede bl.a., at den ’vægtløse tilstand’ lindrede tryksår og var gavnlig ved brandsår. En vandsengs blide, jævne støtte og varme er især gavnlig for personer med rygproblemer, ledbetændelse eller gigt. Ligesom vandsenge også er meget behagelige for gravide kvinder.
Vandsenge anbefales også til personer med astma eller allergi, fordi støv og bakterier ikke trænger ind i en vandmadras på samme måde som traditionelle madrasser. Vandmasser er lette at rengøre med et mildt desinfektionsmiddel, ligesom betrækket kan tages af og vaskes.
Forskning viser desuden, at man hurtigere falder i søvn på en vandseng, og at en god nats søvn er den bedste medicin ved alle former for sygdom. En vandsengs støtte, komfort og varme bidrager til et bedre helbred og ro i sjælen.
Til toppenEr der ulemper ved en vandseng?
Det eneste kritikpunkt er, at det er nødvendigt at tage højde for ekstra tid til at tømme og fylde sengen ved flytning og montering. I forhold til de mange fordele må dette siges at være en forholdsvis lille ulejlighed.
Til toppenEr vandsenge gode for ryggen?
En vandseng giver den mest optimale støtte for din ryg. Når man ligger på en vandseng, forskydes vandet, og madrassen former sig således efter kroppen. Uanset om man er let eller tung, vil vandsengen automatisk forme sig, så den giver optimal støtte for hele kroppen. Pga. de trykaflastende egenskaber og den indstillelige temperatur er en vandmadras meget bekvem ved rygproblemer. Desuden ændrer vandmadrassen ikke facon over årene, så madrassen yder den samme støtte selv efter ti år.
Til toppenBliver man søsyg i en vandseng?
Overhovedet ikke. Vandsengen bevæger sig kun, når man selv gør det. Enhver bevægelse, der videreføres til madrassen, vil være blid og ophører, så snart man selv ligger stille. Hvis man vælger en madras med høj dæmpningsgrad, vil madrassen kun bevæge sig ganske lidt – selv hvis ens partner bevæger sig.
Husk også på, at vandmadrassens trykaflastende egenskaber mindsker behovet for at vende og dreje sig i løbet af natten.
Vil vandmadrassen synke sammen på sigt?
Nej. Vandmadrassen har en meget taknemmelig overflade, selv hvis man hopper på den. Du kan bruge madrassen, som du vil, og i modsætning til traditionelle madrasser vil den ikke synke sammen eller miste sin facon. Selv efter ti år vil en vandmadras yde den samme støtte og komfort som den første nat.
Til toppenVækker jeg min partner ved at gå senere i seng?
Højst usandsynligt. Medmindre man bogstaveligt hopper ned i sengen, vil bevægelsen blot være blid og rolig. Jo mere dæmpet din madras er, jo mindre bevægelse vil det give.
Til toppenJeg vejer mere end min partner. Vil det være et problem?
Nej. En vandmadras vil give jer begge god støtte. Desuden kan der bestilles en 2-delt madras, så hver side kan have individuel dæmpning og temperatur.
Til toppenEr det let at komme ind og ud af en vandseng?
Det er ikke noget problem at komme ud og ind af en softsideseng, dvs. en madras med skrå sider, der er foret med skum. Sådanne madrasser har en komfortabel kantstøtte.
Hardsidemadrasser kræver en smule øvelse for de knap så adrætte, men når rutinen kendes, er det ikke noget problem.
Er det komfortabelt at sidde op i en vandseng?
Ja. Det er meget komfortabelt. Især med rund hynde i lænden og en pude i ryggen. På den måde opnås den mest komfortable seng til både læsning eller fjernsynskiggeri.
Til toppenStøjer vandsenge?
Nej. Når vandsengen fyldes, vil der først være luft i madrassen. Når dette er pumpet ud med en Air Extractor, vil madrassen være fri for luft og dermed fri for støj. I løbet af de første 14 dage kan det være nødvendigt at pumpe luft ud løbende, hvis madrassen ’klukker’.
Til toppenKommer jeg til at svede på en vinylmadras?
Nej egentlig ikke. Man skal ikke sove direkte på vinylmadrassen, men på en vaskbar topmadras, der vil opsuge evt. fugt. I en traditionel seng vil sveden også trænge ned i madrassen, hvilket er umuligt i en vandseng.
Vandtemperaturen bør svare til hudtemperaturen, og de fleste finder ca. 28 - 30° C behageligt. Den jævne varme giver en bedre søvn, hvilket er sværere at opnå, hvis man skiftevis fryser og sveder i sengen.
Vil min hund eller kat kunne ødelægge madrassen?
Højst usandsynligt. Hvis de får lov til at være i sengen, vil de blot nyde vandsengens komfort lige så meget som deres ejer.
Til toppenKan en cigaret beskadige min vandseng?
Selve vandmadrassen er dækket af en topmadras, der ikke er tilsat brandhæmmende stoffer af hensyn til miljøet og evt. allergiproblemer. Akva fraråder derfor rygning i sengen.
En brændende cigaret eller glød vil altid ødelægge en madras' overflade, men det er vanskeligt at beskadige selve vinylen, da vandet vil have en kølende effekt ved en evt. brandfare. Der findes eksempler, hvor selve vandsengen og en meter omkring sengen har klaret en brand uden store skader.
I ekstreme tilfælde har man i vandsengen masser af vand til rådighed til brandslukning.
Sprænger vandsenge?
Aldrig. En vandseng er uden tryk og kan således ikke sammenlignes med luftmadrasser, der er under tryk.
Til toppenSker der noget ved, at børn hopper i sengen?
Nej. Vandsengen kan uden problemer holde til flere børn på en gang. Sengen er godt afstøttet og har ingen fjedre, der kan tage skade. I børnehaver og lignende institutioner bruges vandsenge som små afspændingsoaser - også af flere børn på én gang.
Til toppenLøber der vand ud?
Risikoen er meget lille, hvis der vælges en kvalitetsseng. I dag bruges avanceret teknologi til fremstillingen af vandsenge, og svejsningerne er derfor meget stærke. Alle madrasser har en sikkerhedsdug, der sikrer, at evt. spildt vand holdes inde og ikke løber ud på gulvet.
Til toppenRisikerer man, at vandsengen falder gennem gulvet?
Populært sagt; kan gulvet holde til en fest med dans o.lign., kan det også holde til en vandseng.
Vi har derfor endnu ikke hørt om, at en vandseng skulle være faldet gennem gulvet, selvom der er solgt millioner af sågar tungere vandsenge verden over. Vandsengens vægt er godt fordelt, og trykket på gulvet pr. m2 svarer til et fritstående køleskab eller ca. tre personer, der står samlet på en m2.
Da vandsengen hviler på en sokkel beregnet dertil, er belastningen på gulvet pr cm2 ikke kun under de bygningsmæssige krav, men er også ofte mindre end 10% af den belastning en traditionel seng på ben bevirker.
Indeholder vandsengens vinyl sundhedsskadelige stoffer?
Akvas madrasvinyl er helt fri for sundhedsskadelige stoffer og har derfor opnået Øko-Tex Standard 100 certificering i produktklasse 1 (tilladt til babyer og småbørn). Siden 2000 har Akva takket være blødgøreren Mesamoll II fra Lanxess (tidligere Bayer) kunne bruge en ftalatfri vinyl til vandsengene.
Miljøvenlighed og sundhed er en fast bestanddel af Akvas værdigrundlag.Til toppen
Hvem opfandt vandsengen?
Allerede for over 3000 år siden sov perserne på gedeskind, der blev fyldt med vand og opvarmet i solen. De mere moderne vandsenge blev opfundet i 1851 af en engelsk læge, William Hooper. Han opdagede, at en trykaflastende overflade gav fordele ved mange forskellige sygdomme og fremstillede derfor en vandmadras af gummi.
I 1960’erne forbedrede en amerikaner konstruktionen ved hjælp af ny produktionsteknologi og udviklede de vinyl-madrasser, vi kender i dag.
Til toppenHvor meget koster det at have vandseng?
Strømforbruget varierer alt efter, hvilken typer madras der er tale om, og hvilket sengetøj der bruges. Varmelegemet går kun i gang for at erstatte den varme, der forsvinder ud i soveværelset. Hvis sengen holdes redt, vil varmelegemet ikke bruge mere strøm end et køleskab i energiklasse A.
Til toppenHvad er indkluderet i vandsengens pris?
Prisen omfatter normalt alt, hvad der er nødvendigt for at kunne sove i sengen, når den er monteret (de fleste forhandlere tilbyder direkte levering og montering). Dog inkluderer prisen ikke sengetøj.
Til toppenFår jeg brug for et elektrisk varmetæppe?
Nej, de fleste vandsenge opvarmes til hudtemperatur af et specielt konstrueret varmelegeme med termostat. Den indstillelige temperatur er en af glæderne ved vandsenge – de er aldrig for kolde eller for varme.
Til toppenKan man prøve at sove i en vandseng?
Spørg hos din lokale forhandler, om de tilbyder dette. Hvis ikke, tilbyder mange hoteller også værelser med vandsenge.
Endvidere har Akva et showroom på fabrikken, hvor der efter aftale er mulighed for se et udvalg af de forskellige senge.
Er vandsenge omfattet af min indboforsikring?
Generelt ja. De fleste policer omfatter nu vandsenge på samme måde som vaske- eller opvaskemaskiner, men kontakt selv dit forsikringsselskab for at være på den sikre side.
Til toppenHvilken garanti ydes på vandsenge?
Kontinuerlig produktionsovervågning og kvalitetskontrol gør Akva i stand til at leve op til de strengeste kvalitetskrav.
Derfor yder Akva fem års garanti på varmelegemet og på madrassens svejsninger, mens der på vandsengens øvrige dele ydes to års garanti.
Kan jeg gøre madrassen ren?
Ja. Vandsenge er mere hygiejniske end traditionelle senge, da der ikke samles støv eller døde hudceller inde i madrassen. Næsten alle vandsenge har en aftagelig top, der kan vaskes, hverved alle støvmider fjernes.
Til toppenHvilken slags sengetøj passer til en vandseng?
Der kan anvendes helt almindeligt sengetøj, topmadras o.lign.
Som ved traditionelle senge er det en god ide hver morgen at lufte grundigt ud i soveværelset. Desuden anbefaler vi, at vandsengen af og til får lov til at ånde, dvs. stå uden topmadras o.lign. Det kan være, når der skiftes sengetøj, eller vandsengen rengøres.