Dansk produktion

Akva Waterbeds har været ekspert i vandsenge siden 1981. Høj kvalitet og godt håndværk er omdrejningspunktet for vores miljøvenlige produktion i Ry.

Alle senge skræddersys efter dine individuelle ønsker. Vandmadrassen produceres efter dine ønsker om komfort og sengen produceres i den størrelse og i de materialer, som du har valgt. Derfor står dit navn også på den vandmadras, som vi har produceret til netop dig. Akva Waterbeds' vandsenge sælges i 25 lande i Europa og er især eftertragtede iblandt vores naboer i Tyskland.

Akva Waterbeds' produktion har "alt under et tag" i Ry, og den består af mange afdelinger med hver deres spidskompetence: polstring, træ, systue, elektronik og produktudvikling. Samspillet mellem håndværk og ingeniørkunst gør, at en ide hurtigt bliver til et færdigt produkt hos os, og at udviklingen aldrig står stille.     

I vores webshop finder du kun et lille udvalg af vores produkter, og har du andre ønsker, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Tekstiler

Akva har Øko-Tex-certifikat på betræk, rullemadrasser, skånebetræk og hovedpuder. Øko-Tex Standard 100 er verdens førende humanøkologi-produktmærke for tekstiler, der er testet for indhold af sundheds-skadelige stoffer.

Systuen

På systuen produceres alt lige fra tekstile betræk til sengerammer, gavle, puder mm. til integrerede sikkerhedsduge, vandsengebetræk, vandhovedpuder o.l. Vi tilbyder et meget stort udvalg af farver og materialer både i møbelstof, læder og kunstlæder. 

Vandmadrassen

Allerede i 2000 indførte Akva Waterbeds den miljøvenlige, ftalatfri blødgører Mesamoll og kunne som den første producent i verden fremstille vandmadrasser af ftalatfri vinyl, der er Øko-Tex Standard 100 certificeret.